Se begivenhed på Facebook eller Instagram
Mød vinudbyderne, se nedenfor.

Vin i Centrum afholdes den første lørdag i juni. Arrangementet er 7. juni 2025
Hvordan foregår det: Man køber et vinglas for 25 kr. med VIC’s logo. Det gælder som din adgangsbillet til selve vinsmagningen. Glassene købes ved en af FNI’s tre boder på Kulturhavnen, i Østergade på Torvet og i Jernbanegade ned mod Sillebroen. Her betaler du med MobilePay.
Der er åbent for salg af glas fra kl. 11:00 – 15:00. Ved køb af glas får du automatisk et lod til vores lodtrækning om de fine præmier vores vinudbydere har doneret.
Hvor foregår selve vinsmagningen:Vinsmagningen sker ved 16 forskellige boder på Kulturhavnen, i Havnegade, Østergade og Jernbanegade.
Her vil både lokale restauranter, vinproducent og forretninger sammen med en håndfuld inviterede importører være klar med viden og gode historier om vinene, mens du smager på den.
Betaling for smagsprøver: Du betaler for hver smagsprøve ved de enkelte boder. De koster fra 10 kr. afhængig af vinen. Du betaler med MobilePay eller kontanter.
Vi glæder os til en forhåbentlig skøn sommerlørdag hvor vi kan lære om, og smage på dejlige og spændende vine!
Du skal være min. 18 år for at deltage. Lovgivningen tillader ikke udskænkning af vin til unge under 18 år.
Rigtig god fornøjelse og gode smagsoplevelser ved den anderledes vinsmagning i Frederikssund!
Mød udbyderne til Vin i Centrum



Min Chilenske Vinhandel ApS
En NYHED I 2025 til “Vin i Centrum” er Min Chilenske Vinhandel.
Min Chilenske Vinhandel er en familieejet forretning hvor Jonathan og hans familie med Chilenske rødder, brænder for at præsentere os for deres spændende Chilenske vine



Falkensten Vin
er naturligvis også med til “Vin i Centrum” igen i år.
Her vil Johnny forkæle dine smagsløg med nogle af de udsøgte vine du kan finde i butikken



Sola Vine
Sola vine ejes af 2 vinelskere der har sat sig for at berige danskerne med kvalitetsvin fra små vinproducenter. Producenter der lever og ånder for at skabe kvalitetsvin. Primært vine fra Spanien og Tyskland – men også udvalgte vine fra Italien. Sola Vine er glade for at kunne præsentere jer for et bredt udvalg af vores spændende vine fra Spanien og Tyskland. Kig forbi til Vin i Centrum – Vi glæder os til at se dig/jer!



Danish Wine
Yulia og Christopher, er passionerede omkring dansk vin. Med en WSET certificering i bagagen, har vi de sidste år besøgt masser af vingårde for at finde den bedste kvalitet, som Danmark kan byde på.
Vi vil have dig til at smage på dansk vin og opdage de danske vingårde, som er i gang med at skabe et seriøst alternativ til de traditionelle vinlande. Der bliver lige nu produceret en masse spændende vine, som har sin egen danske karakteristika.



Minis Bar & Bistro
Når der skal være “gang i den” så går man ikke forgæves hos Minis Bar & Bistro. Derfor er Morten (Mini) også en del af Vin i Centrum.
Kig ind i gården til en smagsprøve! Igen i år er der Rosé tema
Det er hos “Minis” man mødes for at hygge sig.Det er det lokale “hæng ud sted” i centrum af Frederikssund.Hyggen, musikken og det gode måltid er i højsædet.



Restaurant Toldboden
v/Cecilie og Steffen er stedet hvor du kan nyde en uovertruffent udsigt, exceptionelt lækker mad og et udsøgt vinkort.
Smag på nogle af de lækre vine til Vin i Centrum, 7 juni.



Meditations Vine
Meditations Vine er endnu en nyhed i 2025. Kig forbi deres bod i Havnegade og se om ikke Daniel kan få dig i en meditativ tilstand når du smager på de vidunderlige Italienske vine



Meny
Hos Meny Frederikssund sørger Købmændene Per og Louise for at du kan finde gode tilbud på både vin og de andre varer fra deres store sortiment.
Til Vin i Centrum 7/6, vil der garanteret være skarpe priser på de gode vine du kan smage på



Langelinie vin
dyrkes lokalt i vores nærområde. Helle og Jan passer og plejer deres mange vinstokke året rundt. De stræber efter at skabe den højeste kvalitet i deres hvidvine, rosé vine og mousserende vine. Dette kan smages og flere af vinene er endda blevet internationalt præmieret. Kig efter den gule Chevy, der finder du Langelinie Vin den 7 juni



Arnakke Vinimport
Arnakke vil igen i år præsentere jer for et bredt udvalg af deres dejlige vine, vine som I ikke kan finde på hylderne i supermarkedet. Arnakke Vine drives af Erik og svigersønnen Søren.
Kig forbi dem med dit smageglas til “Vin i Centrum” og lad dine smagsløg gå på opdagelse



Gørløse Vin
Mød Karina og Jan til Vin i Centrum 7/6!
1 januar 2025 overtog De importen af Mucci vin og startede deres webshop med unikke kvalitets vine.
God service, personlig betjening og kvalitetsvine går hånd i hånd med Gørløse Vin.



Gertruds-hus
Her går du aldrig forgæves når der skal findes den perfekte værtinde- eller forkælelsesgave!
Rie er bare vanvittig god til at pakke ind, så gaven præsentere sig flot!
Gertruds Hus er da naturligvis med til Vin i Centrum med den altid fantastiske PIZZOLATO



Ofelia Bar
Ofelia Bar Frederikssund, er ikke alene ny til Vin i Centrum, men også ny i Frederikssund.
Det skønne par, Lone og Claus og deres fantastiske team, sørger for at du får en dejlig oplevelse når du træder ind af døren for at smage på cocktails, Tapas eller et glas vin. Prøv smagsprøver fra vinkortet til Vin i Centrum 7. Juni



FiniVin
FiniVin er en familievirksomhed hvor deres store interesse for kvalitetsvin fra Spanien, Californien og Argentina har fået FiniVin til at ønske at dele netop deres dejlige vine med alle os der skal på vinsmagning i Frederikssund den 7. Juni til Vin i Centrum